string(5) "22:00"
  • Fra:

    Til:

Event information

Skyttevej 12, 7800 Skive, Danmark
fre. 18. mar. 2022
20:00 - 22:00
Pris: 330,-

Tobias Dybvad – Levemand

TOBIAS DYBVAD HYLDER DET POSITIVE LIVSSYN I SIT NYE STAND-UP SHOW "LEVEMAND"



Skal man have fået en dødsdom for at sætte pris på livet? spørger Tobias Dybvad i sit nye stand-up show Levemand. Showet hylder det positive livssyn, bl.a. gennem historier om hans eget opgør med den “indre dumme stemme”. “Man kan simpelthen ikke bo i Danmark og blive i dårligt humør over, at det regner. Så har man gjort det rigtig svært for sig selv,” giver Dybvad som eksempel på den brok, han spidder i showet. Levemand bliver et gensyn med den legende satiriske comedy-stil, der har gjort Dybvad til en af landets mest populære komikere.
Dybvad har for længst gjort op med den bekymrede tilgang til tilværelsen, som han havde med hjemmefra: “Vi havde ikke så mange midler, og når min far skulle skrælle kartofler, gik han meget op i at ramme den rette mængde. Hvis der var kartofler tilovers efter middagen, havde han jo skræl-let for mange. Var gryden til gengæld tom, var det også galt, for så havde han lavet for lidt. Og min far gjorde sig jo i virkeligheden bare umage, men når man ser det udefra som voksen, er det jo skrupskørt. Kog nu bare 4 kartofler for meget og lav en kartoffelmad i morgen,” siger Dybvad; “For ellers er der rigtig meget at ærgre sig over, og det er spild af tid.” 

De fleste af os kender nok også typen, der fortæller historier om engang for 7 år siden, hvor de fik en bøf, der var for gennemstegt – ”eller vent, måske var det året før?” Mange af os indeholder sik-kert en flig af den tendens - i en eller anden grad. Det fede er at tage sig selv i det, bremse sig og grine af det. ”Hvis du en dag står i en lang kø, du er stresset og du synes, at det er super træls, så prøv at lade være med at fortælle andre mennesker om det efterfølgende. Lad være med at trække lorten med gennem hele din dag. Man bliver oprigtigt et gladere menneske af det,” mener Tobias og springer videre til et nyt emne: ”Vi kommer ikke uden om også at snakke om døden. Døden kan jo meget effektivt huske os på at leve livet, når den rammer en tæt på, eller hvis den bare lige truer med at kigge forbi. Men kunne det ikke være fedt, hvis man selv kunne skabe sig en dejlig og glad tilværelse – uden at man behøver en eller anden grim diagnose?” 

Uanset hvor positiv Tobias bestræber sig på at være, så skal han også være den første til at skrive under på, at man også sagtens kan blive FOR positiv: ”Det gør jeg hele tiden! Nogle gange er jeg så forhippet på at forvente det bedste af livet – jeg arbejder så meget med best case scenario, at jeg nogle gange sætter et så højt ambitionsniveau for mit liv, at det kan være svært at indfri. Og på vejen derhen får jeg taget nogle overilede beslutninger, som så får nogle vanvittige konsekvenser for mig. Heldigvis kan disse episoder jo så omdannes til et pragtfuldt stand-up show,” griner Tobias.

Som altid kan man af Tobias Dybvad forvente et gennemarbejdet show med et knaldhøjt teknisk niveau og den stramme og legesyge levering, som han er kendt for. Får man ikke et mere positivt livssyn af showet, er man i hvert fald garanteret halvanden times godt humør.

Levemand er Dybvads fjerde one-man show og følger i kølvandet på “Sjov mand - klam person-lighed”, 2013, “Er det ikke dig fra Dybvad?”, 2015, og “Fasser partner”, 2018, som alle har trukket fulde huse. Derudover har Dybvad gennem 11 sæsoner skabt en af TV2 Zulus største succeser med satireprogrammet Dybvaaaaad, hvor han i et mix af satire, parodier og sketches kommenterer på ugens tv. Dybvaaaaad-konceptet turnerer i efteråret landet rundt i en totalt udsolgt live udgave. 

Event information

Skyttevej 12, 7800 Skive, Danmark
fre. 18. mar. 2022
20:00 - 22:00
Pris: 330,-


Arrangør

KulturCenter Skive
Skyttevej 12
7800 Skive
www
+4570701464

Find event

Skyttevej 12, 7800 Skive, Danmark

Mere uncategorized

18
jan
Rasmus Tantholdt – Det vi så
Skyttevej 12, 7800 Skive, Danmark
FOREDRAG MED RASMUS TANTHOLDT 
– DET VI SÅ
 



Kom og oplev Rasmus Tantholdts inspirerende foredrag, når han besøger KulturCenter Limfjord tirsdag d. 18 januar 2022 kl. 19.00 – 21.00 
. 

Rasmus Tantholdt har siden 2003 været international korrespondent i diverse konflikt-, krigs- og katastrofeområder, og har bl.a. dækket krigene i Irak, Afghanistan, Syrien og det arabiske forår. 

Selv føler Rasmus, at han har oplevet, hvad andre oplever på tre-fire liv. 

 Foredraget med Rasmus er både inspirerende og oplysende, og han fortæller om livet som korrespondent, hvor han tit står overfor dilemmaer og pressede situationer. 

Rasmus formidler foredraget på en nærværende, imødekommende og empatisk måde, som skaber en hyggelig og uformel stemning til trods for de barske emner, der bliver taget op.

 

Om Rasmus Tantholdt: 
Rasmus blev uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i juni 2000. 
Han begyndte på TV2 Nyhedernes indlandsredaktion i juni 2000 og på udlandsredaktionen fra 2003. Rasmus har modtaget adskillige priser for sit journalistiske arbejde og talent; han fik tildelt et German Marshall Fellowship i 2006, vandt Steen Bådsgaard Prisen i 2009, og i 2012 og 2014 vandt han TV-prisen for årets bedste nyhedsindslag, der uddeles af mediebranchen. 
28
jan
Heino Hansens Første Comedy Show – EKSTRA SHOW!
Skyttevej 12, 7800 Skive, Danmark
HEINO HANSEN - EKSTRA SHOW
 



Den danske komiker Heino Hansen har de seneste år taget danskernes hjerter med storm - senest ved sin deltagelse i det populære tv-program Stormester. 

I 2021 står Heino foran sit store folkelige gennembrud, når han indtager landets scener med sit første klassiske standup show nogensinde: ”Heino Hansen’s Første Comedy Show”. Du har med stor sandsynlighed set Heino Hansen på tv-skærmen, de sociale medier eller live i 2020 – den herlige komiker er nemlig blevet rasende populær blandt danskerne, blandt andet efter sin deltagelse i tv-programmet Stormester og via sine mange vittige indslag på sociale medier. 

I 2021 drager Heino på turné med sit første klassiske standup show nogensinde, der har den passende titel ”Heino Hansen’s Første Comedy Show”. I showet vil Heino tage publikum med tilbage til den dag, hvor han for første gang opdagede, at han er sjov. 

Om showet siger Heino selv: ”Den dengang 14-årige Heino skrev en dansk stil - der lagde klassen ned af grin. Fra det sekund vidste jeg, hvad mit liv skulle bruges til. Generte og anonyme Heino, blev til klassens sjoveste - fra dag til dag. Heino Hansen var skabt. Den danske stil i 8.C på Sct. Jørgens Skole i Næstved, blev altså mit første Comedy Show - og du får i dette show lov at høre opskriften på, hvordan unge Heino udviklede sin alternative hjerne, og måske du får lov at høre min danske stil fra 1998” 

Heino Hansen debuterede som standupkomiker i 2008, og allerede halvandet år senere blev han nomineret til Talentprisen ved Zulu Comedy Galla. Senest er Heino blevet et hit hos de danske Tv-seere efter sin medvirken i det populære program Stormester, og han står ligeledes overfor den fornemme opgave som kommende vært på programmet Klipfiskerne. 

Med sit lunefulde og herlige væsen, og ikke mindst skarpe leveringer, har Heino Hansen indskrevet sig som et af de mest talentfulde spillere på den danske comedyscene.
04
feb
Lasse Madsen
Theaterpladsen 10, 7800 Skive
Lasse Madsen: Forelsket 2022


Den unge komiker Lasse Madsen formidler på fineste vis humorens evne til at samle os. Det er svært ikke at trække på smilebåndet, når han deler videoer på Instagram, hvor han gør kærligt grin med en række hverdagssituationer og stereotyper, som de fleste nok kan genkende sig selv i. Videoerne afslører ikke blot Madsen som et stort humoristisk talent, men også som en sand menneskekender. Under titler som “Nybagte mødre”, “Mænd foran spejlet” og “Mor på Facebook” har Madsen over den seneste tid vækket det populære meme-format til live og udstillet, at der er mere der samler os end skiller os ad. Men Lasse Madsen er meget mere end virale videoer på Instagram, han er også en eminent performer med en helt særlig forbindelse til sit publikum, og med sit første one-man show nogensinde er han klar til at vise danskerne, hvad han kan på scenen, hvor han føler sig allermest hjemme. ”Lige siden jeg var en lille dreng, har jeg glædet mig enormt meget til at lave mit første one-man show – og nu sker det! Hvor er det altså bare skønt! Udover det så glæder jeg mig til at vise danskerne, at jeg kan andet en bare at være sjov på Instagram, når jeg står på mine egentlige hjemmebane – stand-up scenen! Jeg har gjort mig umage, og jeg glæder mig så meget til at få dig til at grine efter en lang tid med nedlukning og cornakvalme!”Showet tager udgangspunkt i Lasse Madsens parodier og er tænkt som et både inkluderende, folkeligt og kærligt indspark på standup scenen. Der kan skrives nok så mange fine ord om showet, men hovedsagen, og det du skal vide, er; at det bliver skide sjovt!Lasse Madsen blev landskendt, efter han i 2017 blev fremhævet som ‘det nye unge håb’ til Zulu Comedy Galla. Siden har han blandt andet deltaget i programmet Klipfiskerne på TV2 og ageret vært på DR Ultra i den store succes Ultra Snydt, som blev nomineret til TV-prisen for det bedste børneprogram i 2019.
15
mar
Niels Krøjgaard – tankevækkende og underholdende
Skyttevej 12, 7800 Skive
Niels Krøjgaard – tankevækkende og underholdende


Psykologisk manipulation – evnen til at opnå kontrol over andre mennesker. Utroligt fascinerende, men samtidigt uhyggeligt skræmmende. Men hvad er sandt, og hvad er falsk? Hvad er vandrehistorier, og hvad er videnskab? Og hvad kan lade sig gøre i virkeligheden?Det ved Niels Krøjgaard, der ikke blot er en af landets absolut førende psykologiske entertainere, og tirsdag den 15. marts 2022 kommer han for første gang til KulturCenter Skive – og fascinerer os, tør vi godt love.Niels Krøjgaard er en moderne Sherlock Holmes og samtidig også en yderst efterspurgt foredragsholder af fagprofessionelle. Med mange års erfaring inden for nonverbal kommunikation og manipulation har Niels Krøjgaard undervist på Politiskolen, løst opgaver for PET og været med til at uddanne specialstyrker hos Rigspolitiet.Niels Krøjgaard starter denne aften med et helt nyt og underholdende show. En blanding af svindel og bedrag, ægte psykologi og showmanship, som får dig til både at grine og gyse.Det bliver spændende, og for dem, der straks tænker ”fup og fidus”, iler vi med at slå fast: Der er tale om evidensbaseret viden om manipulation.Der er vi helt sikre på, at mange er mindst lige så nysgerrige som os!
18
mar
Tobias Dybvad – Levemand
Skyttevej 12, 7800 Skive, Danmark
TOBIAS DYBVAD HYLDER DET POSITIVE LIVSSYN I SIT NYE STAND-UP SHOW "LEVEMAND"



Skal man have fået en dødsdom for at sætte pris på livet? spørger Tobias Dybvad i sit nye stand-up show Levemand. Showet hylder det positive livssyn, bl.a. gennem historier om hans eget opgør med den “indre dumme stemme”. “Man kan simpelthen ikke bo i Danmark og blive i dårligt humør over, at det regner. Så har man gjort det rigtig svært for sig selv,” giver Dybvad som eksempel på den brok, han spidder i showet. Levemand bliver et gensyn med den legende satiriske comedy-stil, der har gjort Dybvad til en af landets mest populære komikere.
Dybvad har for længst gjort op med den bekymrede tilgang til tilværelsen, som han havde med hjemmefra: “Vi havde ikke så mange midler, og når min far skulle skrælle kartofler, gik han meget op i at ramme den rette mængde. Hvis der var kartofler tilovers efter middagen, havde han jo skræl-let for mange. Var gryden til gengæld tom, var det også galt, for så havde han lavet for lidt. Og min far gjorde sig jo i virkeligheden bare umage, men når man ser det udefra som voksen, er det jo skrupskørt. Kog nu bare 4 kartofler for meget og lav en kartoffelmad i morgen,” siger Dybvad; “For ellers er der rigtig meget at ærgre sig over, og det er spild af tid.” 

De fleste af os kender nok også typen, der fortæller historier om engang for 7 år siden, hvor de fik en bøf, der var for gennemstegt – ”eller vent, måske var det året før?” Mange af os indeholder sik-kert en flig af den tendens - i en eller anden grad. Det fede er at tage sig selv i det, bremse sig og grine af det. ”Hvis du en dag står i en lang kø, du er stresset og du synes, at det er super træls, så prøv at lade være med at fortælle andre mennesker om det efterfølgende. Lad være med at trække lorten med gennem hele din dag. Man bliver oprigtigt et gladere menneske af det,” mener Tobias og springer videre til et nyt emne: ”Vi kommer ikke uden om også at snakke om døden. Døden kan jo meget effektivt huske os på at leve livet, når den rammer en tæt på, eller hvis den bare lige truer med at kigge forbi. Men kunne det ikke være fedt, hvis man selv kunne skabe sig en dejlig og glad tilværelse – uden at man behøver en eller anden grim diagnose?” 

Uanset hvor positiv Tobias bestræber sig på at være, så skal han også være den første til at skrive under på, at man også sagtens kan blive FOR positiv: ”Det gør jeg hele tiden! Nogle gange er jeg så forhippet på at forvente det bedste af livet – jeg arbejder så meget med best case scenario, at jeg nogle gange sætter et så højt ambitionsniveau for mit liv, at det kan være svært at indfri. Og på vejen derhen får jeg taget nogle overilede beslutninger, som så får nogle vanvittige konsekvenser for mig. Heldigvis kan disse episoder jo så omdannes til et pragtfuldt stand-up show,” griner Tobias.

Som altid kan man af Tobias Dybvad forvente et gennemarbejdet show med et knaldhøjt teknisk niveau og den stramme og legesyge levering, som han er kendt for. Får man ikke et mere positivt livssyn af showet, er man i hvert fald garanteret halvanden times godt humør.

Levemand er Dybvads fjerde one-man show og følger i kølvandet på “Sjov mand - klam person-lighed”, 2013, “Er det ikke dig fra Dybvad?”, 2015, og “Fasser partner”, 2018, som alle har trukket fulde huse. Derudover har Dybvad gennem 11 sæsoner skabt en af TV2 Zulus største succeser med satireprogrammet Dybvaaaaad, hvor han i et mix af satire, parodier og sketches kommenterer på ugens tv. Dybvaaaaad-konceptet turnerer i efteråret landet rundt i en totalt udsolgt live udgave. 
24
mar
Søren Østergaard og smadremanden hos Michèle LIVE
Skyttevej 12, 7800 Skive
Hun havde succes med festlige Melvin Kakooza – og nu er journalist og TV-vært Michèle Bellaiche atter klar med en ny gæst i sit talkshow på scenen:Sammen med multikunstneren Søren Østergaard gæster Michèle Bellaiche KulturCenter Skive torsdag 24. marts 2022 – og de har endda en ganske særlig gæstestjerne med til showet.Søren Østergaard ledsages af den landskendte personlighed fra Otterup på Fyn, Erik Bo Nielsen – bedre kendt som Smadremanden. Søren Østergaard selv er én af landets mest kendte og populære kulturpersonligheder, der igennem en efterhånden lang karriere har medvirket i utallige sammenhænge – skuespiller i diverse film- og TV-produktioner, improvisatoriske teaterformer som “Hatten rundt”- konceptet, Cirkusrevyen og diverse varietéer. I dag er Søren Østergaard dog nok mest kendt for sin egen specielle fortolkning af cirkus, Zirkus Nemo, hvor han igennem flere år har præsenteret et altid flot og varieret felt af internationale cirkusartister. Samtidig spiller han selv flere elskelige og populære karakterer – Målermanden, Bager Jørgen og naturligvis Smadremanden … Det bliver et nært, ærligt og meget personligt interview med Søren Østergaard, hvor Michèle Bellaiche stiller skarpt på personen bag den lange karriere. Det hele bliver krydret med sjove historier og anekdoter. Som en ganske særlig del på talkshowet dukker Smadremanden op for på sin helt egen måde at svare på spørgsmål fra publikum – hvis nogen altså tør spørge om noget … og derfor er der også præmier til aftenens bedste spørgsmål!
30
apr
Mark Le Fêvre: Heldig
Theaterpladsen 10, 7800 Skive

Mark Le Fêvre ''HELDIG'' 

Med showet HELDIG er Mark på en mission, han selv omtaler som: ”At få grinet tilbage, når der til tider ikke er skide meget at grine af”. HELDIG kredser bl.a. om at få en chance til, at omfavne de bump livet giver en på vejen i stedet for altid at male fanden på væggen.
Idéen til det nye One-man show HELDIG tog faktisk sit udspring i BØVL, hvor han arbejdede med moralen: ”at det ikke kan betale sig at bekymre sig, da ens største frygt sjældent bliver til virkelighed”. 

Det skulle vise sig, at netop den morale efterfølgende havde et tragikomisk udfald i komikerens eget liv. En uge efter showet havde haft premiere på tv, fik Mark beskeden fra sin læge om, at de troede han havde kræft. ”Mennesket i mig var bange, men komikeren i mig var dybt imponeret over timingen! To ting er stensikkert: 1: Jeg glæder mig til at komme ud med mit nye show. 2: Jeg tør fandeme ikke have en stor morale med” – siger en i øvrigt fit-for-fight Mark le Fêvre.